Hallebyå-sammenslutningen
  • Nyheder
  • Regler og fiskekort
    • Lodsejerinformation
  • Om os
    • Udvalet >
      • Referater og dokumenter
    • Kalundborg Sportsfiskerforening
    • Gørlev sportsfiskerforening
    • Fiskepleje >
      • Stridsmølle spærring
      • Vandstand og Vandføring
      • Gydebanketællinger
      • Vandløb med gydepotentiale
    • Historien
  • Tissø - Vandindvindingssag

Nyheder-

Natur og havørreder i Nedre Halleby å har brug for hjælp - nu!

26/5/2021

 
Havørreder ligger døde med den hvide bug i vejret i grønt stillestående vand i Nedre Halleby om sommeren i Nedre Halleby Å. Gydebankerne i Madegrøften ligger ubrugte hen. Vi har opgivet at elfiske efter moderfisk fordi vi kun fanger 2-3 havørreder på 40- 50 cm. For 10 år siden fangede vi 5-10 kæmper på 6-7 kg og mange på 3-5 kg. De tider er forbi. Den dårlige regulering af Tissø med ekstrem lav vandføring i efterårsmånederne betyder at de gydemodne havørreder ikke kan finde åen, og skulle de finde den har de dårlige chancer for at overleve.
 
Konsekvensen er dystre for havørredbestanden i Vestsjælland. Både I Halleby å systemet og på kysterne har fiskeriet været ekstremt ringe de senere år.
 
Det er på tide, at Halleby Å sættes fri – vandindvindingen bør stoppes og stemmeværket og andre spærringer skal væk – Vandindvindingen skal i hvert fald ikke øges, som Kalundborg kommune og industrien ønsker.
 
 
Kalundborg Kommune er en modspiller ikke en medspiller
 
I årevis har vi forsøgt dialog med Kalundborg kommune og Borgmesteren. Vi har holdt møder og borgmesteren har lovet meget gennem de sidste 4 år men har intet gjort for at forbedre forholdene.
 
Vi bliver kaldt sure fiskere og opfattes som kværulanter.
 
Vi har deltaget i Tissøforum, hvor kommunen sammen med interessenter som os, landbrug, naturfredningsforeningen med flere skulle finde en fælles løsning. Men de forholdt os helt centrale notater fra de egentlige eksperter på området, DTU/Aqua. De brugte deres egne eksperter, som har 0 ekspertise i fisk og fauna, som er det det handler om. Det var kun ad bagveje vi fik kendskab til dette notat. Og når vi protesterer mod det, er det kværulanteri.
 
 
Danmarks Sportsfiskerforbund hjælper os og stiller krav til kommunen
 
Nu har vi tilkaldt hjælp fra Danmarks Sportsfiskerforbund, som fra nu af vil føre denne sag for os. Vi må erkende at vi ikke har kompetencerne til at tage kampen op med en kommune, som fører os bag lyset.
 
Vi har nu sammen med Sportsfiskerforbundets miljøkonsulent, Lars Brinch Thygesen, og direktør, Lars Rasmussen, holdt møde med kommunen, og forbundet har efterfølgende skrevet brev til kommunen.
 
Den korte version er, 
  • at vores forbund i lovgivning, direktiver og domstolspraksis har fundet en række ting som kommunen ikke overholder ved at udstede en ny vandindvindingstilladelse
  • At kommunen skal overholde en række direktiver der siger at miljøtilstanden i Nedre Halleby Å ikke må forringes
  • At kommunen skal bede Miljøstyrelsen om at vurdere de miljømæssige konsekvenser af fortsat og eventuels forøget vandindvinding fra Tissø.
  • Gør kommunen ikke det vil vi og DSF klage til Naturklagenævnet, hvor vi med stor sandsynlighed vil få medhold.
 
Notatet med alle detaljer i dette kan I finde på hjemmesiden.
 
 
Hvis Miljøstyrelsen har vurderet at vandindvinding fortsat kan finde sted i et eller andet omfang og har sat betingelserne får det, vil vi sammen med Sportsfiskerforbundet forsøge at få den bedst mulige løsning for Nedre Halleby Å. Vi skal have liv og bevægelse i vandet, variation i vandføring, fast bund og skjulesteder.
 
Hvis Miljøstyrelsen vurderer at vandindvinding skal ophøre, bliver det en glædens dag for havørrederne i Halleby Å systemet. Havørrederne er bygget til at klare de naturlige svingninger i vandføringen i åen, som et meget mere svingende niveau i Tissø vil medføre. Også i dette tilfælde skal vi have forbedret forholdene i Nedre Halleby Å
 
Vi skal virkelig være glade for at vi har vores forbund i ryggen i denne sag. En stor tak til dem. Her får vi virkelig noget for vores forbundkontingent. Vi skulle have inviteret dem med ombord for 10 år siden. Den fejl skal vi ikke lave igen. 
 
 
Kan stop af vandindvinding koste arbejdspladser?
Nej, det kan det ikke. Der findes en række alternative muligheder for vand til vores industri. Afsaltning af afvand, opsamling af regnvand, genbrug af vand, Symbiosesamarbejde, mere moderne køleteknologi osv. Det har ikke været undersøgt til bunds. 
Bliver det dyrere at være industri i Kalundborg. Ja måske, men ikke i en grad så vores store selskaber som Novo-Nordisk, Novozymes, Equinor, Ørsted kan mærke det på bundlinjen. Alle disse firmaer har en meget grøn profil. Det er ikke gratis at være grøn. Og det er vigtigt, at man ikke kun er grøn i tale og på papir.
 
 
Hvad kan du gøre?
 
Der er snart kommunevalg. Tal med dem du kender om problemet. Er du medlem af et parti, så bed partiet om at forholde sig til problemet. Så vidt vi ved går Venstre, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Konservative ind for fortsat og øget vandindvinding fra Tissø til skade for natur og dermed havørreder. Tal med deres medlemmer og fortæl at vi gerne vil dialog med dem. Op til valget vil vi bede partierne om at tage stilling og på fiskehjemmesider og facebook oplyse, hvad partiernes holdning i denne sag er.
 
 
Knæk og bræk
 
Tim Krarup Petersen, Knud Nielsen og Jørgen Topp-Jørgensen
 
Halleby Å Sammenslutningen og Kalundborg Sportsfiskerforening

    Nyheder sendes til Webredaktøren på
    email: 

    knud.lis@mail.dk

    Arkiv

    November 2022
    October 2021
    May 2021
    February 2021
    January 2020
    January 2019
    July 2018
    February 2018
    January 2018
    December 2017
    August 2017
    June 2017
    February 2017
    January 2017
    December 2016
    November 2016
    October 2016
    April 2016
    February 2016
    January 2016
    December 2015
    November 2015
    September 2015
    August 2015
    July 2015
    June 2015
    May 2015
    April 2015
    March 2015
    February 2015
    January 2015
    December 2014
    November 2014
    October 2014
    September 2014
    August 2014
    February 2014
    January 2014
    December 2013
    September 2013
    June 2013

    Picture
Powered by Create your own unique website with customizable templates.
  • Nyheder
  • Regler og fiskekort
    • Lodsejerinformation
  • Om os
    • Udvalet >
      • Referater og dokumenter
    • Kalundborg Sportsfiskerforening
    • Gørlev sportsfiskerforening
    • Fiskepleje >
      • Stridsmølle spærring
      • Vandstand og Vandføring
      • Gydebanketællinger
      • Vandløb med gydepotentiale
    • Historien
  • Tissø - Vandindvindingssag