Gydebankerne i Duemoserenden ved Granzowsmindevej er i dag blevet justeret, så de ligger under regulativmæssig bundkvote. Da vi anlagde bankerne kom de ved en fejl til at ligge lidt for højt fordi der blev ikke gravet af bunden inden gruset blev lagt ud. Det var i strid med de aftaler vi havde lavet, og medførte en del utilfredshed hos lodsejere og Ålaug. På et møde ved Duemoserenden med undertegnede, Michael fra forvaltningen og Å-lauget aftalte vi at bringe bankerne i overensstemmelse med den oprindelige aftale. Det er så sket i dag, og har indebåret opgravning af noget af gydegruset. Det opgravede grus er spredt på 2-m bræmmen. Der er dog efter mit skøn stadig tilstrækkeligt tykt lag grus til af der vil kunne gydes med succes. Vi har samtidig, da maskinen nu var derude, tømt sandfanget. Dette materiale ligger ligeledes på bræmmen. Det er vigtigt at huske på, at vi jo opererer på privat grund i vores gydgrus-projekter. Derfor er der ikke uden aftale med lodsejer adgang til at gå langs vandløbene. Husk at vores fiskeplejearbejde er helt afhængigt af et godt og positivt forhold til lodsejerne. Efter vores brev til borgmesteren har vi (Søren Skou, Knud Nielsen, Peder Høpfner, og Jørgen Topp) haft en god dialog med formand for Teknisk udvalg og forvaltningen. Det har ført til at der er lavet en arbejdsgruppe, der over en årrække skal forbedre forholdene både for ørreder og landmænd. Arbejdsgruppen består af landmænd, lystfiskere og forvaltning. Arbejdsgruppen har sammen med fiskeplejekonsulent, Jan Nielsen DTU-Aqua gennemført en åvandring og identificeret en række muligheder for forbedringer, som der vil blive arbejdet videre med. Stemningen var positiv. Landmændene syntes f.eks. også at det kunne være en god ide at ændre profilen således at åen kan holde mere vand og der kommer mere fart i vandet ved lav vandføring. Ændringerne vil tage nogle år at gennemføre. Kommunen oplyste også, at de har nu har ændret laveste sigtepunkt fra 0,8 m til 1,0 meter. Det betyder at chancen i efteråret for at få en vandføring som havørrederne kan bruge til noget bliver betydeligt bedre. Der var desværre også malurt i bægeret. Ålauget har sejlet åen igennem i kano og konstateret, at der for ganske nyligt er trillet store sten ud i åen. Vi fik vist billede af en sten på mindst 60 cm. i længden. Nogle af dem skulle være lagt på en række på tværs af åen lidt nedstrøms Tystrup. Det er vigtigt, at der ikke er nogle af vores medlemmer, der anbringer sten i åen uden det er klart aftalt med lodsejerne. Vi er i gang med at opbygge et godt samarbejde med landmænd og lodsejere som meget let kan gå i stykker. Det vil sikkert medføre tab af fiskeret. Søren har også haft møde med ålauget for Duemosrenden, Oliver og Michael fra kommunen. Der var en udtalt utilfredshed med, at vi har fået lagt nogle af gydebankerne for højt, og at det har taget næsten 3 år at komme igennem med ønsket om at få det rettet. Det kigger vi på og får ordnet sammen med kommunen. Vi får nok brug for frivillige til dette. Det er vigtigt at dette bliver gjort så lodsejerne bliver tilfredse. Umiddelbart er der lukket for videre projekter i Duemoserenden. Lige til sidst. Det af vi får lov til at lave gydebanker hos en lodsejer medfører ikke, at vi har fri færdselsret på deres jord. Endelig har Søren mødtes med den entreprenør der foretager manuel grødeskæring i Madegrøften. Her skæres nænsomt i den første sommerskæring, så der sikres skjul for yngelen, og grøden skæres så hårdere i sidste efterårskæring, så det ikke giver afvandingsproblemer. Venlig hilsen Jørgen Topp Så oprent dagen med starten på ørredfiskeriet i vores dejlige Hallebyå. Det skulle selvfølgelig fejres med pølser og brød. Vores blæksprutte Jørgen Topp havde arrangeret at vi skulle samles kl. 13 om grillen, og tale fiskeri. Der var god opbakning, og der var vel omkring 25 pølse-hungrende sportsfiskere ude og fiske denne premieredag. Alle mente at det med grillen bør vi gentage. En stor tak til Jørgen for dette initiativ. Til gengæld var fiskeriet ikke opløftende. Der var enkelte fangster af mindre fisk og enkelte hug. Kun en enkelt hanfisk kom op af vandet. Den vejede vel omkring 1.5 kg og var fyldt med mælk. Den var helt klart på vej til en gydeplads. Tirsdag gav også lidt fisk med bl.andet en regnbue på 2,5 kg. Nu kan vi fundere lidt over dette...... Skal vore fredningstider ændres? Skyldes det for lidt vand i systemet på grund af at kommunen foretager en forkert regulering af Tissø? Vi vil prøve i miljøgruppen at finde en mulig forklaring på disse forhold. Ved vores sidste kontrolbesøg på vore strækninger med gydegrus, ser det meget sløjt ud med gydeaktivitet. Vi vil selvfølgelig stadig i 2017 arbejde på at få et bedre vandmiljø. Men det er en meget tung vej hvor det for det mest går op af bakke. Godt nytår til alle og med ønsket om et godt fiskeår ved vores foretrukne fiskevande. Knud Nielsen Hallebyåsammenslutningen Så er der ikke længe til 16. januar, så det er nu I skal tænke på at få fornyet eller anskaffet årskortet. Det foregår jo som bekendt på fiskekort.dk som det plejer. Jeg har lavet nye kort til 2017. Der er lidt ændringer opstrøms og nedstrøms Ornum broen, så kig nu på kortene inden I tager ud at fiske. Der er nu både et satelitfoto og et matrikelkort for at gøre det lettere. Der er også vedhæftet et nyhedsbrev for 2016. Og som en særlig bonus er vedhæftet en nytårshilsen fra os til blandt andet borgmesteren. Vi er noget utilfredse med kommunes oprensninger, beskæringer og ikke mindst de ekstremt lave vandføringer i oktober og november. Vi skal have skåret siv i Januar. Det vil være en stor hjælp at I selv ringer ind til Peder Høpfner på telefon 20 36 30 11 og siger hvilke dage i de 2 første weekender I kan. godt nytår fra bestyrelsen Jørgen Topp-Jørgensen Halleby Å Sammenslutningen tel 28 59 73 61 Vi må meddele om en sen opgang af havørreder i år. Jørgen Topp Beretter:
Nu har vi el-fisket 2 ud af 3 dage. Vi har fået 3 havørreder, som nu svømmer rundt i bassinerne i Skørpinge. Fredag den 18. november el-fiskede vi i Nedre Halleby Å som vi plejer, men bortset fra en enkelt mindre han var der ingen havørreder. Til gengæld var det masser af store geder, suder, brasen, et par aborrer og en del ål. Vi el-fiskede så en ekstra dag i Øvre Halleby Å. Vi havde en hård tur i Hejrebjerg skov, hvor vi med båd el-fiskede op mod strømmen. Vi fiskede nedstrøms Strids Mølle uden resultat og sluttede af i Reerslev møllerende. Her var el-fiskeriet en positiv oplevelse. Det vrimlede med små bækørreder og vi fangede 2 havørreder. Reerslev Møllerende er nu blevet et selvreproducenrende vandløb. Hvorfor fanger vi så få havørreder ved el-fiskeriet ? Tude Å har det samme problem. Hos os I halleby Å kan vi umiddelbart pege på 2 mulige årsager. Flowet fra Tissø har været ekstremt lavt indtil slutningen af november. Det kan forsinke opgangen, hvis havørrederne ikke kan finde åen. Endelig er havtemperaturen stadig forholdsvis høj, hvilket måske også kan forsinke opgangen. Der er endnu ikke blevet gydegravet i Madegrøften, hvilket kunne tyde på, at havørredens opgang er forsinket. Vi vil sammen med Tude Å folkene tale med DTU / Aqua om hvad årsagerne kan være. Men vi klør på og el-fisker i Nedre Halleby Å igen fredag den 2. november. Mvh. Jørgen Topp. Så må vi håbe at havørrederne har taget sig sammen og begyndt opgangen. Efter et godt samarbejde er der nu bedre muligheder for at der vil komme flere gydende fisk i dette lille vandløb, samtidig er der skabt grobund for en meget bedre vandløbsfauna. Vandfalsmøllebæk Udsætningsplan nr. 57 Restaurering af vandløb udført af Hede Danmark. Vandfalsmøllebæk er et lille vandløb ca. 1 km. Syd for Bromølle. Vandløbet udspringer i Kattrupskoven fra Torsø. Hele arealet ejes af Kattrup. Der er stadig meget brede bræmmer langs vandløbet. Hallebyåsammenslutningen har i mange år udsat ørreder i vandløbet og holdt øje med gydende fisk, som der har været enkelte af. Mulighederne har været meget ringe, da der varfor lidt gydegrus. Vandløbet har igennem årene lavet meget aflejring, hvilket har medført at det på et tidpunkt ligger højere end marken. Deraf fulgte at markerne stod under vand ved høj vandstand. Vandløbet blev derfor kraftigt uddybet I hele længden, og fyldt med gydegrus, og der blev etableret gydebanker. Disse nye forhold vil forbedre både gydemulighederne men også smådyrsfaunaen. Det var store maskiner der skulle til for at komme ned i den nye bund. Ved at lægge det opgravede materiale på brinken, fik man hævet arealet så der er mindre sandsynlighed for at der løber vand ind over marken. Hele vandløbet er blevet reguleret, så faldet på det sidste stykke ikke er så stejlt, hvilket hjælper på fiskepassagen Hele strækningen har fået ny bund med grus og sten og der er etableret flere nye gydemuligheder. Der er samtidig lagt flere større sten, så der hermed er etableret skjul for fisk og fauna. Ved at lægge sten får man også et varieret vandløb, som så kan finde sine egne slyngninger. Vi har tidligere plantet træer sammen med Kalundborg Kommune, så det skulle blive nemmere at vedligeholde vandløbet i fremtiden. Da træerne vil skygge for plantevækst. For at undgå at der kommer for meget sandaflejring i de nye gydebanker er der lavet et sandfang opstrøms. Der har været meget sandtransport i vandløbet, så det er desværre nødvendigt at etablere sandfang i mange vandløb.
På næsten hele strækningen er der kraftig vækst af stivstængletsiv, som tidligere helt har lukket vandløbet. Der skal i fremtiden vedligeholdes og grødeskæres, så disse planter presses ud. Ved landevejen hvor vandløbet kommer ud er der lavet en flot stensætning, så siderne er blevet beskyttet så det ikke skrider. Projekt. Det har været positivt at være en del af denne planlægning, hvor Anders Møller Kattrup Gods har sagt ja til at etablere de nye forhold, Hallebyåsammenslutningen har været med og søgt fisketegnsmidler, som her vil gøre en forskel. Kalundborg Kommune gav dispensation, til at grave i § 3 område Hede Danmark har udført et godt arbejde, så nu venter vi kun på fiskene. Hallebyåsammenslutningen siger tak til alle for et godt samarbejde. Knud Nielsen 03-10-2016 |
Nyheder sendes til Webredaktøren på
email: knud.lis@mail.dk Arkiv
November 2022
|