![]() Efter vores brev til borgmesteren har vi (Søren Skou, Knud Nielsen, Peder Høpfner, og Jørgen Topp) haft en god dialog med formand for Teknisk udvalg og forvaltningen. Det har ført til at der er lavet en arbejdsgruppe, der over en årrække skal forbedre forholdene både for ørreder og landmænd. Arbejdsgruppen består af landmænd, lystfiskere og forvaltning. Arbejdsgruppen har sammen med fiskeplejekonsulent, Jan Nielsen DTU-Aqua gennemført en åvandring og identificeret en række muligheder for forbedringer, som der vil blive arbejdet videre med. Stemningen var positiv. Landmændene syntes f.eks. også at det kunne være en god ide at ændre profilen således at åen kan holde mere vand og der kommer mere fart i vandet ved lav vandføring. Ændringerne vil tage nogle år at gennemføre. Kommunen oplyste også, at de har nu har ændret laveste sigtepunkt fra 0,8 m til 1,0 meter. Det betyder at chancen i efteråret for at få en vandføring som havørrederne kan bruge til noget bliver betydeligt bedre. Der var desværre også malurt i bægeret. Ålauget har sejlet åen igennem i kano og konstateret, at der for ganske nyligt er trillet store sten ud i åen. Vi fik vist billede af en sten på mindst 60 cm. i længden. Nogle af dem skulle være lagt på en række på tværs af åen lidt nedstrøms Tystrup. Det er vigtigt, at der ikke er nogle af vores medlemmer, der anbringer sten i åen uden det er klart aftalt med lodsejerne. Vi er i gang med at opbygge et godt samarbejde med landmænd og lodsejere som meget let kan gå i stykker. Det vil sikkert medføre tab af fiskeret. Søren har også haft møde med ålauget for Duemosrenden, Oliver og Michael fra kommunen. Der var en udtalt utilfredshed med, at vi har fået lagt nogle af gydebankerne for højt, og at det har taget næsten 3 år at komme igennem med ønsket om at få det rettet. Det kigger vi på og får ordnet sammen med kommunen. Vi får nok brug for frivillige til dette. Det er vigtigt at dette bliver gjort så lodsejerne bliver tilfredse. Umiddelbart er der lukket for videre projekter i Duemoserenden. Lige til sidst. Det af vi får lov til at lave gydebanker hos en lodsejer medfører ikke, at vi har fri færdselsret på deres jord. Endelig har Søren mødtes med den entreprenør der foretager manuel grødeskæring i Madegrøften. Her skæres nænsomt i den første sommerskæring, så der sikres skjul for yngelen, og grøden skæres så hårdere i sidste efterårskæring, så det ikke giver afvandingsproblemer. Venlig hilsen Jørgen Topp |
Nyheder sendes til Webredaktøren på
email: knud.lis@mail.dk Arkiv
November 2022
|