Da en af vores nøgle-medlemmer i arbejdet med åen er bortrejst til andre himmelstrøg for en periode,
beder vi om undskyld for ikke at have været så gode til at orientere medlemmerne omkring reguleringen af åen i den forløbne tid. Mere herom vil blive bragt senere. vil vi hermed gøre opmærksom på en ny vedligeholdelse af vores kære vandløb. Således oplyser kommunerne: Holbæk, Kalundborg og Sorø kommuner har besigtiget strækningen fra st. 9320 ved tilløbet af Sandlyng Å til st. ca. 25000 Bromølle i Åmose Å. I den forbindelse har det vist sig, at der er mindre delstrækninger af vandløbet, der ikke er grødeskåret i den regulativmæssige strømrendebredde. Det er primært, hvor rørvegetationen visse steder er blevet så kraftig, at det ikke er muligt at skære med en sejlende grødeskærebåde. Kommunerne har derfor aftalt, at der nu foretages en grødeskæring med mejekurv på disse delstrækninger. Mejekurven vil blive ledsaget af en håndmand, som kan sikre at fisk, ikke bliver fanget i forbindelse med grødeskæringen. Grøden lægges op på de tilstødende arealer uden for 2m bræmmen. Lodsejer skal herefter undersøge om der er oplagt fyld som skal fjernes eller spredes. Grødeskæringen forventes startet i slutningen af denne uge, uge 49, og afsluttet i uge 50. Webredaktør Michael Mortensen |
Arkiv
November 2022
|