Af Thomas Møller

I efteråret 2013 blev jeg kontaktet af Jørgen Topp-Jørgensen, der ville høre om nogle biologiklasser fra Kalundborg Gymnasium kunne være interesseret i at deltage i et miljøprojekt, der handlede om at øge bestanden af ørreder i Madegrøften. Helt konkret var målet, at der skulle etableres et sandfang og udlægges gydegrus på et 100 m langt stræk syd for Flinterup. Det var en meget spændende og inspirerende samtale,  der gav eleverne mulighed for at komme ud af klasseværelset og arbejde med et konkret og lokalt biologiprojekt igennem hele deres treårige gymnasieuddannelse, i stedet for at læse om det teoretisk. Projektet kunne samtidig styrke elevernes miljøbevidsthed og engagement i forbindelse med spørgsmål om vores natur og forståelsen for naturvidenskabeligt arbejde.
 Eleverne fra 1c blev tilknyttet projektet og deres første møde begyndtei januar 2014 med dissektion af undslupne regnbueørreder som behjælpelige lystfiskere fra Halleby Å Sammenslutningen havde fanget og efterfølgende afleveret til Gymnasiet. Eleverne gik til opgaven med stort engagement for at lære om ørredens biologi.
 Cirka en måned senere tog klassen sammen med Jørgen Topp-Jørgensen, Knud Nielsen og jeg på bustur ved tre lokaliteter langs Halleby Å systemet for at eleverne kunne få et indblik i, hvilket miljø en ørred kræver. Vi stoppede i den forbindelse ved Åmose Å ved Store Merløse, Strids Mølle ved Jyderup og sluttede af ved Madegrøften. Det var en kold dag i februar, hvor arbejdsopgaverne koncentrerede sig omoptælling af gydebanker, måling af vandløbshastighed samt bestemmelse af koncentrationen af nitrat og fosfat i systemet. I Madegrøften var der nyetablerede gydebanker men også store regnbueørreder.
 I maj 2014 mødtes 1c med Halleby Å sammenslutningen igen for at undersøge Madegrøftens fysiske, biologiske og kemiske forhold nu under lunere temperaturer og for at undersøge om de gydebanker vi havde identificeret også havde båret frugt. Halleby Å sammenslutningen havde til lejligheden sørget for, at der også kunne elektrofiskes i systemet, så klassen havde mulighed for at se,  hvorledes dette foregik og komme tættere på fisken. Duemoserenden blev også undersøgt på et stykke med gode fysiske forhold og god vandkvalitet og dermed bedre levevilkår for ørrederne. Det var en stor oplevelse for eleverne at se den mængde af ørreder som Duemoserenden indeholdt i forhold til Madegrøftens næsten manglende ørredbestand. Konkret fandt vi 4 nyklækkede 3 cm’s yngel i Madegrøften per 50 m2 vandløb og omkring 100 ørreder i Duemoserenden fordelt på hhv. 87 yngel, 12 smolt og 2 bækørreder fordelt samme mængde vandløb. Det der tydeligvis manglede i Madegrøften var bedre fysiske forhold, således at ørrederne kunne etablere sig bedre.
 Hypotesen efter etableringen af sandfanget og udlægningen af gydegruset er en stigning i antallet af ørreder i Madegrøften. Derfor vil klassen fortsætte med at undersøge Madegrøften i samarbejde med sammenslutningeni de kommende år for at vurdere om denne hypotese holder stik. Der ud over skal eleverne også udvide deres kendskab til hele Naturpark Åmosen for at få et indblik i den igangværende naturgenopretning,der finder sted lige nu.
 På gymnasiets vegne vil jeg afslutningsvis takke sammenslutningen for at etablere kontakten til os og bruge de mange kræfter på at få dette projekt til at lykkes til gavn for de mange elever, der deltager i samarbejdet.

Med venlig hilsen
Thomas Møller
Kalundborg Gymnasium 

Nærværende dokument er forslag til indsatsprogram for Hovedvandopland Kalundborg. Forslaget er udarbejdet af Kalundborg, Sorø, Holbæk og Odsherred Kommuner på baggrund af indkomne forslag fra Vandrådets medlemmer, besigtigelse og vurdering af udpegede vandløb, samt studier af vandløbsregulativer og sparring med vandløbsmedarbejdere i forvaltningen.
Download dokumentet her: